Andreas Meilby, Basketliga-spiller fra Hørsholm 79ers, har valgt fem produkter her på Nordic Basketballs webshop hvor du får mest værdi for pengene! Efter Andreas udvalgte de fem produkter, viste det sig at produkterne i bund og grund også er meget essentielle for enhver seriøs basketspiller som du kan få til gode priser. Tjek dem ud herunder!
Shot Loc – Pris: 109 kr.
“Jeg har selv brugt Shot Loc’en til nogle af vores holdtræninger samt selvtræning og har faktisk oplevet forbedring lige med det samme. Shot Loc’en tvinger dig til at bruge fingerspidserne når du skyder, hvilket er essentielt hvis du vil være en dygtig skytte. Jeg har oplevet at når man i højere grad bruger fingerspidserne, så skyder man mere præcist og rammer flere skud. Prøv Shot Loc’en hvis du lige skal hanke op i din skudafvikling – jeg kan helt sikkert anbefale den!”
Court Vision – Pris: 99 kr.
“Driblebrillen burde alle have prøvet før hvis man har trænet i en klub, og der er en god grund til at den er populær. Trænere prædker af gode grunde at man skal kigge op når man dribler så man hurtigt kan lave en aflevering til den frie medspiller. Brillen giver også en bedre følelse og kontrol over bolden, så alt i alt er den også super essentiel for en basketball-spiller!”
Hot/Cold pose – Tilbudspris: 49 kr.
“Vi kan vel alle nikke genkendende til at man ofte er kommet hjem efter en hård træning med ømme knæ, ankler, fingre osv. og så er det vigtigt at komme hjem til en iskold ispose, så man kan restituere til næste dag. Derfor har jeg udvalgt denne Hot/Cold pose som, for mig, er helt essentielt at have i fryseren til når jeg kommer hjem fra Hørsholm. Jeg har faktisk ikke prøvet at varme posen op endnu, så det kan jeg ikke udtale mig om, men det er genialt at have en genbrugelig pose liggende i fryseren til ømme led og muskler.”
Nordic Basketball Shorts – Tilbudspris: 119 kr.
“Nok nogle af de mest behagelige shorts jeg har haft! Har et par i sort og et par i røde fra da jeg spillede NBA 3X i Odense med Team Merebuepaa, og så snart der er vasket, er de første valget til træning. De er utroligt lette og comfy, og så skal man jo helst have shorts på for at træne.”
Sneaker Balls – Tilbudspris: 69 kr.
“Når ens basketsko bliver brugt hver dag, går der ikke lang tid før at ens nye sko kommer til at lugte som om de er 5 år gamle. Derfor er det sgu fedt at kunne smide et par Sneaker Balls ned i skoene, som hjælper på lugten. Det sætter alle i hjemmet pris på ;)”
Billede: sayorange