Meilbieber er blevet til

Andreas er blevet en populær mand i Kina og har fået et par tusind ekstra fans og er blevet omdøbt til Meilbieber!
Læs med hvordan den sidste uges tid er gået efter den dramatiske kamp sidste uge.

—

Turen er nu gået til Guyuan hvor vi ankom efter en laaaaang bustur på 8 timer.
Den sidste uge har vi tilbragt i Anshun City, der ligger i midten af Kina. Byen er pt. igang med at blive genopbygget med en masse store byggerier, så vi så desværre ikke byen fra dens bedste side, men det var alligevel en spændende by at være i. De tre første dage var kamp- og træningsfri, hvilket gav os mulighed for at komme ud at se de omgivelser vi spiller i. Om tirsdagen fik vi mulighed for at komme ned “downtown” og komme i det store, lokale supermarked for at shoppe nogle tiltrængte snacks. Man begynder så småt at blive træt af den kinesiske mad, da vi stort set har fået den samme buffet 4 gange om dagen, så det var vigtigt at man selv lige kunne have noget liggende på værelset.

Det var en fed oplevelse at gå igennem byen, og se hvor stor en forskel der faktisk er på Kina og Danmark for eksempel. Man regner ikke Kina som et u-land længere grundet deres voksende økonomi og velstand, men de mindre byer afspejler ikke Kinas udvikling som man nok kan se i de store byer.
Alligevel var menneskerne i byen meget imødekommende og ville have billeder og inviterede os ind i deres butikker. Vi blev bl. a. inviteret indenfor hvor de havde gang i et high-stakes kinesisk dominospil. Man skal nødvendigvis heller ikke have spillet i NBA for at få opmærksomhed, som i kan se på et af billederne 😉

I onsdags stod den på to skole events og en tur til en grotte inde i bjergene. På skolen blev vi mødt med store klapsalver og jubel af utallige rækker af skolebørn. Det var en meget speciel oplevelse når man kommer fra lille Danmark, hvor det at man spiller basketball ikke får nær samme opmærksomhed. Der blev holdt taler af skolens ledelse, og så skulle vi lave en basketøvelse hvor man skulle kaste bolden imellem de andres ben mod nogle udvalgte fra skolen. Vi tabte, men det var slet ikke fordi at vi ikke prøvede at vinde.

Da vi skulle videre derfra stormede alle børnene mod os for at få autografer og få taget billeder. Efter et kvarters tid skulle vi afsted, og arrangørerne måtte eskortere os hen til busserne for ellers kunne vi have stået der i en time. Det var lidt synd at sige nej til børnene og sætte sig ind i bussen, men sådan er det jo. Den næste skole vi besøgte var en hel anden oplevelse. Vi blev igen mødt af børnene stående på rækker, men de var langt fra så entusiatiske som den første skole, tværtimod så de meget underligt på os. Det skal siges at de bor en times tid væk fra den “store” by, så de var nok lidt forvirret over at der kom en stor flok mennesker fra forskellige steder i verden, som de aldrig havde set før. For at gøre det værre, så skulle vi dele skoleting og legetøj ud, hvor det endte med at der kun var nok til at omkring en fjerdedel kunne få noget. Det var meget underligt og dårligt organiseret.

Derefter skulle vi se en kendt grotte i et område hvor der er folk der bor i disse grotter i bjergene. Der var en utrolig flot natur, som i kan se på billederne, og det er generelt en rigtig flot natur herovre ved de steder vi har kørt bus. Der var ikke nogle mennesker der boede i denne grotte, men de skulle åbenbart have oprettet deres eget lille samfund og endda lavet en basketbane.

Om torsdagen skulle vi til at spille kamp igen mod Litauen. Ligesom sidst spiller de lige dét bedre sammen, og slår os nemt med 20 point. Fredag var det USA der stod på programmet og der måtte vi også gå fra banen med et nederlag på 20 point. Kampen blev spillet lidt som en all-star kamp, uden den høje intensitet og der trækker amerikanerne ofte det længste strå. Vi får endelig hul på bylden mod et kinesisk CBA hold (der var uden amerikanere) om igår og vinder kampen med 18 point. Vi spiller bedre sammen og lukker bedre af i forsvaret på kritiske tidspunkter som vi endnu ikke havde formået.

Personligt spiller jeg bundsolidt. Jeg har ikke scoret mange point men hjulpet holdet med stærkt forsvar, offensive rebounds og uselvisk spil. Vi har mange der vil og kan score bolden, hvilket gør det vanskeligt at finde rytmen offensivt men jeg har intet problem med at tage arbejdshandskerne på og gøre de små ting der også skal til for at vinde kampe.

Vi skal være her i Guyuan indtil på torsdag og spille to kampe mod vores rejsekammerater fra Litauen og USA. I denne omgang skal vi ikke spille mod et kinesisk hold, men det skal vi forhåbentlig i den næste by.

– Andreas