Vi er enormt glade for, at kunne fortælle at Glostrup Basketball, har valgt at forlænge aftalen med Nordic Basketball. Aftalen betyder at Glostrup Basketball de næste 3 sæsoner skal spille i tøj fra Joma, og Nordic Basketball generelt bliver samarbejdspartner og leverandør af tøj og udstyr til klubben.
Processen har været perfekt, med et par gode møder mellem os fra Nordic Basketball, og repræsentanter fra Glostrup Basketball. Her har vi sammen kigget på ønsker, og fundet frem til et passende sortiment for klubben og dens medlemmer.
Ønsket fra klubben var til at starte med, at alle medlemmer fik deres helt eget spillesæt. I klubben var man blevet trætte af, at holde styr på spillersættene, og generelt sørge for at disse var vaskede og klar til næste hold. Og som i alle klubber, så forsvandt spillesættene fra gang til gang.
Det var derfor vigtigt, at klubbens medlemmer kunne få deres eget sæt, både et ude og hjemmebanesæt. Men samtidig skulle det heller ikke betyde, at medlemmerne skulle ud og betale mange penge for dette. Løsningen blev derfor, at klubben fandt et par sponsorer, der ville spæde til, samt at vi fra Nordic Basketball købte pladsen i nakken på spillertrøjerne. En win win, for både os og klubben.
Glostrup har i omegnen af 100 medlemmer, der skulle organiseres til både at vælge nummer på ryggen, navn og størrelse. Og vigtigst af alt, så skulle der naturligvis også samles penge ind for spillertøjet blandt medlemmerne. Hos Nordic Basketball tænkte vi hurtigt, og tilbød i gennem vores webshop, at organisere dette. Dvs. at vi håndtere alle bestillinger, herunder nummer, navn, størrelse og betaling.
Dermed er ressourcerne til dette minimeret så meget som det kan for klubben, som der, som i de fleste andre klubber, drives af frivillig arbejdskraft.
Når alle medlemmer har bestilt, begyndes processen med at få trykt spilletøjet, og det tilkøbte klubtøj, som er blevet udvalgt af klubben. Alt sammen bliver til slut pakket i poser til hver enkelt spiller, og leveret til klubben.
En smart løsning som generelt kan lette det omstændige arbejde med, at organisere bestillinger og betalinger for klubben.
Ønsker du også at høre om mulighederne for din klub, så er du mere end velkommen til at kontakte os, til et uforpligtende møde.