Mød DBBF’s nye elitekoordinator, Jens Døssing

Jens Døssing er ny elite-koordinator i DBBF, og vi har været så heldige at han ville svare på hvad det nye arbejde kommer til at indebære og hvor fedt det er at kunne arbejde med sin helt store passion! I Jens har DBBF fået en ildsjæl der uden tvivl kommer til at være et kæmpe aktiv for sporten og dens udbredelse i landet, samt at gøre forholdene bedre for spillere og klubberne rundt i landet.

– Kan du starte med at beskrive hvad du kommer til at arbejde med som elitekoordinator i DBBF?

Jeg kommer til at arbejde med talent- og eliteområdet, så både ungdoms og A-landsholdene samt udvikling af vores talenter og de miljøer, de befinder sig i. Arbejdsopgaverne er meget forskellige, men jeg skal bl.a. stå for kommunikation med spillere, forældre, klubber, trænere og andre interessenter i forbindelse med diverse landsholdsaktiviteter, og i samarbejde med vores kontorelev skal jeg sørge for, at der er styr på logistikken til disse. Derudover skal jeg arbejde tæt sammen med vores sportschef, Steen Guido, om det overordnede strategiske og analytiske arbejde omkring udviklingen af talent- og eliteområdet. Så det burde blive rigtigt spændende!

– Hvad fik dig til at søge jobbet?

Kort sagt en enorm kærlighed til basketball. Basketball har altid fyldt rigtigt meget i mit liv: Jeg har spillet på eliteniveau, coachet, været passioneret NBA-fan og forsket i diverse basketballrelaterede emner under min uddannelse. Nærmest hele min omgangskreds har jeg mødt igennem basketmiljøet, og dem der ikke selv spiller basket, har jeg f.eks. mødt som elev i Team Danmark klasserne, da jeg gik i gymnasiet eller på universitetet, da jeg skrev opgaver om basket sammen med dem.

Så da jeg afsluttede min kandidat i efteråret, tog jeg et valg om at prøve at forfølge drømmen og gøre basketball til min fuldtidsbeskæftigelse, hvilket jo ikke er helt let i Danmark. Jeg sagde nej til nogle gode jobtilbud og muligheder i andre brancher undervejs, hvilket bestemt ikke var nemt. Det har da også givet nogle undrende blikke, når jeg fortalte folk, at jeg sagde nej til gode stillinger for at prøve at finde et job, der nærmest ikke fandtes, og selv hvis jobbet fandtes, ville det være til en lavere løn, end man ellers kan forvente med en lang videregående uddannelse. Der er dog også mange, der har støttet mig og syntes, det var virkelig fedt, at jeg gik efter min drøm, og det har betydet meget i processen.

I sidste ende lykkedes det jo så, og det er jeg ubeskriveligt glad og taknemmelig for. Mine første uger har været virkelig spændende og sjove, og det føles ikke som et job, men bare som en fokuseret indsats omkring min hobby, hvilket er fantastisk. Jeg tror på, at man skal lave det, der gør en glad, og det, hvor den indre motivation og glæde er til stede. Meget forskning peger i retning af, at det er her, man kan udvikle sig mest og lave det bedste stykke arbejde, så det håber jeg da bliver tilfældet.

Ud over min egen motivation har jeg har et inderligt ønske om at forbedre de muligheder, forhold og tilbud, som alle vores unge (og ældre) spillere har. Specielt for de unge spillere er kvaliteten af disse helt essentielle for at de kan følge og opnå deres drømme inden for sporten. I Danmark er basket en lille sport, så jo mere vi alle kan hjælpe hinanden, jo mere kan vi rykke os. For 10-15 år siden var basket ikke noget, jeg som ung spiller for alvor kunne tænke på som en karrieremulighed, så jeg synes, det ville være fedt at kunne bidrage til at nuværende og fremtidige unge basketentusiaster kan se en klar vej til en basketkarriere, ikke kun som spiller, men også f.eks. som træner, dommer eller medarbejder i en basketorganisation.

– Hvad ser du som de største udfordringer, som du skal være med til at håndtere?

At skulle sikre høj kvalitet og udvikling inden for eliteområdet samtidig med, at vi er et relativt lille forbund med begrænsede ressourcer og at klubberne ofte er afhængige af frivillig arbejdskraft. Det er enormt vigtigt, at de talenter, vi har, får de rigtige rammer for at kunne udvikle sig og nå deres potentiale, og at de får sjove og lærerige oplevelser, der fastholder dem. Det kræver uddannelse og høj faglighed blandt de mennesker, der skal arbejde med spillerne, og også at klubberne ved, hvad et godt talentmiljø er, og hvordan de kan levere det. Dertil kommer, at vi selvfølgelig skal have så mange til at spille som overhovedet muligt for at øge talentmassen, men også for at øge kendskabet til basketball, så Danmark i endnu højere grad får øjnene op for, hvor sjov en sport det er.

Fastholdelse er selvfølgelig også vigtigt, specielt når spillerne bliver ældre, og der sker en masse uden for banen, og min holdning er, at elite og bredde hænger tæt sammen her og ikke ekskluderer hinanden. Det gælder om at have tilbud, der passer til alle behov, både til dem, der vil træne meget og seriøst, og også til dem, der vil spille et par gange om ugen og have det sjovt med det.

Vi (og resten af basket-Europa) har et stort problem på pige/damesiden med et enormt frafald, og her skal vi finde ud af, hvordan vi kan fastholde flere spillere. Vi er i gang med analysearbejdet på dette punkt, men det er en svær problemstilling. Ligesom mange af de andre problemstillinger, man står overfor i DBBF, så er der jo relativt få ressourcer tilgængelige, og da klubberne samtidig i høj grad er afhængige af frivillig arbejdskraft, er det klart, at det ikke er så let at implementere nye og store tiltag, som det måske er i andre organisationer. Så det er en stor udfordring, men hvis vi gør vores arbejde ordentligt, kan vi forhåbentligt overkomme de barrierer der nu er, og skabe nogle bæredygtige løsninger, så vi sammen kan løfte dansk basket op på et højere niveau.