Vi ved det. Det er et kæmpe emne at tage hul på, da der simpelthen er et hav af regler i basketball. Vi vil ikke gå i dybden med alle, men vil forsøge at belyse de mest almindelige regler.
Spilletid i basketball:
FIBA som er det international basketball forbund, spiller man med særlige regler. Der spilles her 4×10 minutter. De fire perioder er fordelt over to halvlege. Der er to minutters pause mellem først og anden periode samt tredje og fjerde periode. Og så er der 15 minutters pause mellem de to halvlege. Ender kampen uafgjort efter de fire perioder, spilles der ekstra perioder á fem minutter indtil en vinder er fundet.
I NBA er spilletiden lidt anderledes. Her spilles der perioder af 12 minutter.
Point i basketball:
Der kan scores point fra forskellige positioner på banen. Den mest almindelige måde at score på, er tæt ved kurven. Her får man to point for en scoring. Rammer man bag den store buede linjer får man tre point. Derudover kan der score på straffekast. Straffekast tildeles hvis spilleren der skyder bliver ramt på armen eller kroppen imens denne er ved at skyde.
Misser spilleren skudet, så tildeles spilleren det antal skud som skudet var berettiget til i point. Dvs. at har spilleren forsøgt sig bag den buede linje, får denne således tre straffekast. Og er dette sket indenfor den buede linje, så tildeles der to skud.
Rammer spilleren på skudet når han bliver ramt, og derved fejlet af modstanderen, så tæller scoringen og spilleren får et ekstra straffekast. Der kan derfor opnås op til fire point i samme sekvens.
Hvornår dømmes der fejl i basketball?
Hvis vi skal komme i gennem alle punkter i regelsættet, så ville det her bliver en rigtig lang smøre. Overordnet set, så må du ikke slå, skubbe eller sparke på en basketbane. Det takseres alle til en fejl. Du må heller ikke skubbe med din krop.
Du må på din egen placering forsøge at rykke din modstandere med én bukket arm i ryggen. Men det skal foregå på en blid og fair måde, det er derfor forbudt at give slag.
Der dømmes oftes fejl på spilleren der har bolden, da det er her de typiske fejl opstår. Typisk fordi forsvarsspilleren forsøger at prikke bolden ud af hænderne på boldholderen. Det resultere som oftest i en fejl, da forsvarspilleren kommer til at slå boldholderen over armen eller hænderne. Hvis man skal stjæle bolden fra boldholderen, skal man tage bolden på en måde, uden at have kontakt med boldholderen. Hvilket er rigtig svært.
Udover disse slå fejl, så er der også fejl for dårlig opførsel. Dvs. hvis du brokker dig og skælder ud på dommere eller modspillere med skældsord. På denne måde kan dommerne vælge at give dig en såkaldt teknisk fejl. En teknisk fejl giver automatisk modstanderen et straffekast, og så fortsætter spillet i den ene hvor det slap før fejlen.
Laver du en rigtig hård fejl, som at spænde ben for en modstandere, eller slå umotiveret uden bolden er indenfor rækkevidde, så takseres dette til en usportslig fejl. Hvad man normalt kender som et gult kort i fodboldens verden. Modtager du to af disse i én kamp, så bliver du ligeledes smidt ud af kampen som i fodbold. Modsat fodbold får holdet dog log at sætte en anden spiller ind, så man fortsat kan være fem mand på banen.
Tidsregler i basketball:
Basketball er skabt for at være underholdende og et dynamisk spil. Derfor er der lagt mange tidsregler ind i en kamp. Den mest kendte er naturligvis skuduret, som holder styr på hvor lang tid det boldbesidende hold har til at få afsluttet. Når de får en ny boldbesidelse så har de 24 sekunder til at få afsluttet. Får du afsluttet inden tiden er gået, og får de rebounden, så bliver uret korrigeret til 14 sekunder.
Udover det tidspres, der er med at få afsluttet, så er der også flere tidsregler som spillerne skal forholde sig til. Bl.a. så skal de nå at kommer væk fra deres egen banehalvdel inden der er gået 8 sekunder, efter de har fået boldbesidelse. Sker det ikke mister de bolden, og modstanderen får bolden.
Er bolden røget ud af banen, så har spilleren der skal kaste bolden ind på banen igen fem sekunder til at få kastet bolden ind, efter han har modtaget bolden fra dommeren. Når han ikke det, så går bolden igen til modstanderen.
Der er flere tidsregler i basket. Som angrebsspiller skal man også være opmærksom på at man ikke må stå mere end 3 sammenhængende sekunder i straffefeltet. Gør man dette, så tilfalder bolden ligeledes modstanderen.
Den sidste er den såkaldte fire-sekunder-regel. Den går ud på, at boldholderen ikke må holde bolden i mere end fire sekunder, efter denne har samlet bolden efter denne har driblet med bolden.
Spillere og udskiftninger
Til en basketkamp må man have 12 spillere med til kamp. Der er fem mand på banen ad gangen for vært hold, og der kan skiftes ud lige så mange gange som man har lyst. Bolden skal dog være ude af spil, når disse udskiftninger foretages. Dvs. f.eks. ved timeouts, fejl og når bolden er ude.
Hvornår er bolden ud af spil?
Som regel spilles basketball indendørs, og det hænder at bolden rammer loftet. Gør den der takseres bolden som værende ude af spil, og modstanderen til den spiller der har kastet bolden får dermed bolden.
Derudover er bolden ude af spil på samme vis, hvis den ramme andet end pladen/kurven. Dvs. ophæng, vires eller stander til basketkurven.
Bolden er kun ude af banen hvis den rører gulvet uden for stregerne, eller hvis boldholderen træder uden for banen. Bolden må derfor gerne komme udover banens linjer så længe den ikke har kontakt til gulvet uden for stregerne.
Nu har vi forsøgt at belyse nogle af de mest anvendte regler, for at du som måske ny basketfan forstår spillets gang. Hvis du vil læse de komplette basketball regler, så kan du læse dem på Danmarks Basketball Forbunds hjemmeside.
